Miljøven,  Ord,  Personlig

En snak om Moder Jord

natur, moder jord

Jeg vil starte med at undskylde for længden af dette indlæg, og alligevel bede dig om at læse det til ende. Jeg forsøger desperat at beskrive noget vigtigt om mennesket og naturen. Det lyder muligvis meget filosofisk, men jeg håber, at dette vil give mening for jer alligevel.

Det er efterhånden blevet en åbenlys sandhed, at vi ikke behandler Jorden, som vi burde. Der er bare et problem; det hjælper ikke at sige, at naturen er vigtig, hvis ikke man handler på det. Vi har opfundet et hierarki, hvor vi, mennesket, er det vigtigste i verden. Absurd, når verden ville klare sig langt bedre uden os.

Hvis man påpeger at naturen har skabt os, nærer os og tager imod os når vi dør, bliver man ofte grinet lidt af. “Moder Jord” er et ekstremistisk hippiekoncept, som ikke bliver taget seriøst – ofte mødes man i stedet med løftede øjenbryn og rynkede næser. Men at naturen har skabt os, og at det er den, der holder os i live, er noget af den mest basale viden der findes.

Vi blev skabt engang, udviklet, om man vil, for mange år siden – evolutionsteorien kender vi alle. Naturen har været en del af det, da vi har udviklet os adaptivt i forhold til netop denne. Vi har næret os af dens mad, drukket dens vand og kun været i live, grundet den ilt, den giver os.

Om vi så kalder dette “fænomen” for Moder Jord, er vel sagen ligegyldig – princippet er det samme, om man personificerer det eller ej. Vi skylder den alt. Aldrig nogensinde ville man behandle sin menneskelige moder, som man behandler vores natur; det ville være respektløst, utaknemmeligt og utilgiveligt. Jeg forstår godt, at folk bliver kolde og kyniske, når de behandler deres egen skaber og forsørger, som var det intet værd. Som var de hævet over netop dette – det er arrogant og ignorant.

Vi lærer i folkeskolen, at konteksten for alt er vigtig, at man bliver nødt til at se tingene i den store sammenhæng. Det kan vi gøre på papiret, men ikke i livet, hvor folk glemmer at se sammenhængen, at se, at vi allesammen er forbundet af netop naturen, af Jorden. Vi kan ikke se, at vi har en fælles mor, et fælles hjem, at vi er hinandens familie. Alle vores individuelle valg påvirker hinanden. Vi splitter os selv op, så meget som muligt, og ønsker hinanden onde ting. Vi udnytter og ødelægger hinanden og naturen på det groveste. Jeg ønsker, at flere oplever en forståelse for denne fælles sammenhæng, denne fælles familie, som vi er.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *