Noget om den der side, jeg snakkede om

Aarhus Teater

Den anden dag var en dårlig dag. Der var ikke sket noget slemt eller noget, det var bare en af de dage, hvor humøret ikke lige var på sit højeste. Anyways, den dag ville jeg egentligt have fortalt om en hjemmeside, jeg er blevet ret vild med! Den hedder VINK Aarhus, og er et slags online kulturmagasin omhandlende Aarhus.

Der bliver skrevet om ting man kan se, prøve, smage, lytte til – om steder, events og oplevelser rundt omkring i Aarhus, som ikke nødvendigvis er vildt kendte. Der er både små og store ting, men jeg synes især at de lidt skæve steder er fede at blive gjort opmærksom på. For et par dage siden tjekkede jeg deres weekendguide, og så at de havde en skrivelounge på Dokk1. Som faste læsere vil vide, så elsker jeg at skrive, og derfor blev jeg selvfølgelig nødt til at prøve det! Jeg kan fortælle om selve skriveloungen en anden dag, men i dag ville jeg bare lige dele VINK med jer. Bor I her i nærheden af Aarhus, er det i hvert fald værd at tjekke ud!

Noget om den der side, jeg snakkede om