Ny start: kandidaten.

Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst har skrevet indlæg om livet på universitetet. Hvis nogle af jer læste med dengang, ville i vide, at jeg synes det har været hårdt at gå der – jeg har i lang tid slet ikke følt mig tilpas der (se evt. her, her eller her). Det har heldigvis ændret sig, i takt med at jeg prioriterede uni mindre; jeg kommer ikke til så mange forelæsninger, og slår ikke mig selv i hovedet over ikke at have læst hele pensum længere. Jeg har givet slip på en masse krav jeg havde til mig selv, og dermed har livet været lidt lettere. I virkeligheden var det ikke fordi jeg var på overarbejde i starten – men lavede jeg ikke unirelaterede ting, var det som om jeg havde en sort sky af dårlig samvittighed over mig, og ikke kunne nyde den fritid jeg gav mig selv. Ond cirkel.

Det har dog ændret sig, sammen med min indstilling til livet som studerende. Jeg har været oprigtigt glad, og brugt min tid på ting, jeg har haft lyst til at lave – jeg læser mere, bruger tid på min lejlighed, planter, og fra efterår til forår brugte jeg meget tid med min youtubekanal. Jeg skriver, eksperimenterer med mad, jeg kan gå ture og tage til yoga når end det passer mig, jeg kan være vikar når som helst i min børnehave. Det er første gang, siden jeg for tre år siden flyttede til Århus, at jeg er glad helt ind i marven for tilværelsen og alle aspekter af den.

Min kæreste spurgte den anden dag ind til unilivet; alt det med at starte på kandidaten, hvad jeg skulle og hvordan det ville blive. I min søgen efter svar at give ham, var hele min verden ved at brase sammen. Jeg ved hvordan jeg havde det da jeg startede på bacheloren, og det var ikke rart. Det har efterladt en frygt i mig, og jeg er hunderæd for at jeg skal få det som jeg havde det dengang, da uni var ved at knække mig. Jeg har dog øvet mig i at prioritere det ned, når det fylder for meget, og så har jeg fået et par allierede på skolen, som gør det til et noget tryggere sted at være. Men helt ærligt, så er jeg nervøs. Jeg lever i komplet uvidenhed om alt – hvornår vi skal starte, hvad fag vi skal have, hvad pensum er, osv. – i et forsøg på at holde uni væk, så lang tid som muligt. Så helt ærligt, det er sådan jeg har det med at starte på kandidaten.

Ny start: kandidaten.

Hej fra bachelorboblen

Jeg er meget fraværende for tiden på de fleste sociale medier, men især bloggen har jeg negliceret. Det er ikke fordi jeg ikke har siddet ved en computer, jeg laver faktisk stort set ikke andet for tiden. Jeg lever i en bachelorboble, og selvom jeg er god til at holde pauser og fri når jeg har fri, sidder opgaven hele tiden i baghovedet.

Min strategi for skrivningen har ellers været ganske god, og jeg synes faktisk at jeg har styr på det, selvom jeg har ret så frie tøjler i forhold til mig selv. Opgaven skal afleveres d. 1. juni og jeg har bestemt at jeg skal være færdig med at skrive d. 15. maj. Indtil da skriver jeg ret groft opgaven, og efter d. 15. kan jeg så rette, få kilder ført ordentligt på (ja, jeg er typen der ikke er god til at gøre sådan noget med det samme), bytte rundt på afsnit, og så videre. Jeg tror at de fleste består, så der er jeg ikke nervøs – man skal have misforstået noget ret grundlæggende eller vende opgaven helt på hovedet for at dumpe, så det gider jeg slet ikke bekymre mig om. Jeg tror også på, at jeg får den afleveret til tiden; jeg har aldrig nogensinde har afleveret en opgave for sent. Derfor handler det ikke om, om jeg når det, men hvor travlt jeg får til sidst. Det handler heller ikke om, om jeg dumper, men om hvilken karakter jeg får – og det går jeg ærlig talt ikke særlig højt op i.

Derfor er der ingen reelle bekymringer, men et ønske om at få banket opgaven færdig, fordi den hænger lidt som en grå sky over mig indtil den er afleveret. Og det var så det; et totalt antiklimaks. For jeg skal hverken aflevere på skolen eller forsvare opgaven – jeg kan sidde i min seng, trykke på en knap, og bum, så er det slut. En måneds tid efter får jeg en karakter, og såfremt jeg er bestået, har jeg en bachelor i psykologi. I mit hoved lyder det lettere sindssygt, og jeg forstår det nok ikke, inden jeg begynder på kandidaten efter sommer.

Så hej fra min bachelorboble – alt jeg tror jeg kan formå at skrive om de næste tre uger er bachelor, så hvis det interesserer jer, må I endelig sige til. Ellers er det ikke sikkert der er så meget lyd fra mig det næste stykke tid.

Hej fra bachelorboblen

Lidt hidsig, men mest glad.

IMG_1067

Vores forelæser glemte os i dag. Igen i dag. Sidste fredag glemte han nemlig også vores forelæsning, som blev aflyst en lille time inden vi skulle møde, og i dag fik vi det at vide da forelæsningen startede. Vi har så få timer i det fag i forvejen – et fag som ENDELIG har fået min motivation op i forhold til uni – at det virker latterligt at fjerne flere af dem. Denne her følelse har jeg ikke haft siden første semester, men hvor er det dog dejligt den er tilbage! Derfor er det lidt surt, at det føles som om forelæserne ikke tager det seriøst. Så ja, det er jeg lidt hidsig over.

Det betød dog, at jeg skyndte mig mod vest, hjem til Skave. Min bedstemor hentede mig ved stationen, og vi brugte eftermiddagen på gode snakke og fastelavnsboller – og selvfølgelig en tur til min yndlingsgenbrugsbutik! Den skuffede på ingen måde, og grundet deres fødselsdag, var der endda 50% på alt, undtagen møbler. Jeg har lavet et lille snapchathaul (det kan i se, hvis I tilføjer carriethefairyy), og jeg er selv helt vild med især de fine trøjer jeg har fundet. Min bedstemor valgte at forære mig alt jeg havde fundet – hun er jo fantastisk, og jeg er vildt taknemmelig! Så selvom det hele startede lidt som noget bøvl, så er weekenden altså startet ret godt, må man sige!

Lidt hidsig, men mest glad.

Så fik jeg travlt!

Travl på uni

Lige pludselig fik jeg travlt – den næste uges tid er der en del ting, jeg skal have forberedt, skrevet og bruge tid på. Læsningen til de første uger til det her semester er, mildest talt, vanvittigt. Dertil kommer der en ugentlig opgave, og selvom vi først startede faget psykiatri i tirsdags, skal vi aflevere vores første opgave på fredag. Igår havde vi vores første time i dette semesters valgfag, og jeg skal ene og alene være klar til at holde oplæg i fem kvarter næste torsdag.

Til sidst kommer min mand hjem i aften (!!!!), vi skal besøge hans familie lørdag og min søndag, så jeg får stensikkert ikke lavet noget i weekenden. Er jeg stresset over det? Yes. Har jeg smidt mig lettere hjælpeløst i sofaen, og har givet op på forhånd? Yesss. Den går dog ikke alt for længe, for selvom læsning kan udskydes, kan oplægget og opgaven absolut ikke. Suk. Et afsnit Modern Family mere, og så går jeg i gang!

Så fik jeg travlt!