Sociale medier og seriøsitet

Der er noget jeg engang imellem frygter enormt meget ved at skrive et sted som her, og ved at ligge videoer på youtube engang imellem. Jeg er nemlig helt vildt bange for, at det ikke virker seriøst. At JEG ikke virker seriøs.

Når jeg læsser ud her, så er det jo et fristed med plads til mine tanker, det er slet ikke skrevet som jeg skriver, når jeg går i full-on forfattermode – det her er nærmere en monolog med en modtager, jeg forestiller mig er som en veninde. Problemet med fristedet er bare, at det er offentligt. Det dukker op, når man googler mit navn. Hvem skulle google mit navn tænker den realistiske side af mig selv, men ærlig talt, så tror jeg at man gør det mere og mere; med nye mennesker man lærer at kende, med potentielle ansatte og lignende. Hvis de opdager min lille frie leg på de sociale medier, som jeg udmærket godt ved er offentlige steder, er det alligevel lidt som at blive busted af en fremmed uden makeup og i hullede natbukser.

Jeg vil gerne tages seriøst for de sider af mig selv, der netop er seriøse: mine skriv, min uddannelse og mit arbejde. Men jeg nyder også friheden til at lege med grænserne for hvad man må dele og ej, med at tage billeder og filme, med at klippe og klistre i den medieverden vi alle er en del af. Men fuck, hvor det også er skræmmende. Til tider har jeg lyst til at slette alt. (Bortset fra instagram, for instagram er livet).

Sociale medier og seriøsitet