Hende den skøre plantedame

IMG_1360

Planter er det nye sort, sådan har det været i nogle år nu. Fine Emilie Foli skrev den anden dag, at planter er hjemmets øjenbryn, og det kunne for mig ikke beskrives mere rigtigt! De velkommer en i vinduerne, de giver liv til hjørnerne, de rammer hjemmet ind i en varme, en grøn gang kærlighed. Som I kan høre, er jeg også blevet ramt af plantekærligheden – i sådan en grad, at jeg ville elske, hvis lejligheden en dag lå på grænsen mellem studiebolig og jungle.

Læs også: Plantekærlighed

Min kæreste er dog ikke helt enig med mig i, at det ville være en god idé. Som alt ser ud lige nu, har jeg fået planteforbud; jeg skal stoppe med at hive planter ind i lejligheden i et stykke tid. Det er ikke med min gode vilje at gå med på den idé, men jeg har selvfølgelig fundet et smuthul; at tilføje planterne udenfor! Jeg har kigget og kigget, og forelsket mig noget så hovedkuls i denne her – en altankasse i etager. Når man ikke har så meget plads, kan man lige så godt se kubikmeter frem for kvadratmeter og plante opad! Så nu ønsker jeg mig i hvert fald altankasser – jeg mener, se lige hvor fine de faktisk er! – og så kan jeg altid tilføje planterne lidt senere.

Indlægget er skrevet i samarbejde med haveglad.dk

Hende den skøre plantedame

Plantekærlighed

Jeg er, som mange andre i løbet af de sidste par år, blevet rigtigt glad for planter. Jeg synes de er mine venner, de giver liv herhjemme, de er smukke, og jeg nyder at tage mig af dem. Det er et rigtigt hyggeligt projekt, og det har måske også taget lidt overhånd ret hurtigt herhjemme. Pt. er der tolv planter og blomster i stue-køkken området, plus det løse (cirka 15 sukkulenter, der er blevet plantet ud i bittesmå skåle og glas). Min kæreste er ikke hjemme til at sige stop, så nej, det stopper aldrig.

Plantekærlighed