Overspringshandling | Ting til Libanon

 

Esprit

1 | 2 | 3 | 4

Der kommer ikke mange pip fra mig for tiden. Min bachelor skal afleveres på torsdag, og selvom  jeg så vidt muligt er ved at være i mål, så fylder det mere i hovedet end i hverdagen. Alt er skrevet, bortset fra mit abstract. Min kæreste har rettet den, og nu er turen kommet til min mor; det er virkelig dejligt at de gider bruge tid på at hjælpe med det! Jeg er for første gang i hele processen begyndt at blive lidt nervøs for opgaven. Om jeg kommer nok i dybden, eller kaster rundt med for mange forskellige teorier. Om det overhovedet er godt nok, det jeg har lavet.

Hvad gør man så ved sådanne destruktive tanker? Man finder på noget andet at lave. Og fordi jeg skal til Libanon med min svigerfamilie i år (har jeg overhovedet fortalt at jeg skulle det?), er jeg begyndt at kigge på, hvad jeg skal have med. Om dagen er der altid +30 grader, og jeg synes mildest talt at det er hårdt at gebærde mig i! Derfor har jeg fundet lidt lækre ting, jeg godt kunne bruge dernede; let, løst tøj, en cool bast-taske, og en fin fedora i strå. Sidst vi var afsted lånte jeg min kærestes søsters hat, og det var virkeligt rart at kunne dække hovedet lidt i alt den varme. Online shopping er og bliver bare den bedste overspringshandling – og når Esprit betaler for at jeg kan kigge på tøj, så siger jeg ja tak!

Overspringshandling | Ting til Libanon