Så er der sgu facebook til folket

unavngivet

Jeg har lavet en facebookside, som et ’samlingssted’ for bloggen og Youtube. Jeg aner ikke om man skal gøre noget specielt, men den har et navn, et profil- og coverbillede, og jeg har lavet den første opdatering. Så langt, så godt! Jeg tror at langt flere kan forholde sig til facebook, når det gælder om at følge med en blog, frem for fx Bloglovin‘, et medie mange ikke kender, medmindre de læser mange blogs. Til gengæld er det nok lidt optimistisk at lave en facebookside til så lille en blog som min. Men hvad pokker – i dag har jeg ramt 200 subscribere på Youtube, og det er altså noget værd for mig, så tingene går da fremad! Desuden følger Miriam fra Miriams Blok med via Bloglovin‘, og ja, jeg fangirler over det, for hun er seriøst cool (og min absolutte yndlingssnapchatter!).

Hvor kan I bedst lide at følge med? Er I til Bloglovin‘, facebooksider eller bare at abonnere på Youtube? Og hopper I så ikke lige ind og følger med min facebook, så der sker noget derinde?

Så er der sgu facebook til folket

Kender du NaNoWriMo?

img_1824

Gør du? Jeg gjorde ikke, indtil igår. Jeg faldt over begrebet inde på Skrivekrampens blog, og lad mig nu lige forklare hvad det faktisk er; det står for National Novel Writing Month, og foregår hver november. Som nævnt en million gange herinde, så elsker jeg at skrive, og det er da et genialt projekt at gå i gang med!  Udfordringen er ikke bare at skrive løs i en måned, men at skrive en roman på 50.000 ord. Det er altså ca. 1600 ord om dagen, og i forhold til de sider jeg har skrevet indtil videre, ca. to sider pr. dag. Intenst!

Jeg vil gerne være med, men er allerede bagud. Derudover er min kæreste hjem fra Østrig i denne weekend, måske en weekend mere, hvis jeg er heldig, og til sidst har jeg semestrets første eksamen i november. Pyh. Jeg afviser ikke at tage udfordringen op, men vil heller ikke slå mig selv i hovedet over ikke at nå det. For mig handler det nok mere om at komme i gang med at skrive noget, om at planlægge det, frem for at sidde på sin flade røv og vente på at man får tid til at droppe alt andet og skrive. Man får ikke bare tid, man tager sig tid til det, og det er sgu en god udfordring til mig!

Skal I være med til NaNoWriMo, eller har I prøvet det før?

Kender du NaNoWriMo?