Røde velourbukser

Hvordan jeg følte bukserne så ud, og hvordan bukserne nok egentligt så ud.

I mange år ejede jeg et par joggingbukser i nervøs velour – ikke nogle så fancy som Juicy Couture, men fra intet ringere end Bilka. De var tudegrimme, jeg kunne godt se det, og bevægede mig sjældent ud i dem (ikke for andet end en snasket kurdisk på det lokale pizzaria dagen efter en god druktur). Ikke desto mindre ELSKEDE jeg dem! Jeg har ledt o v e r a l t , men kan ikke engang finde et billede med dem på, så meget blev de forbigået. Alle hadede det røde velourmonster, der snorrede sig rundt om mig, med sine vide ben og vilde længde. De var for lange til mig, og den nederste kant ved hælene var slidt op. Til sidst smed jeg dem ud. Eller, egentligt er de sikkert røget til genbrug, fremfor ned i en container, for I ved hvordan jeg er.

Siden har jeg tænkt på dem nogle gange siden; på deres bløde kærtegn op og ned af mine ben, deres vilde farve, som er det eneste røde stykke tøj, jeg husker at have ejet (udover mine mange ugly christmas sweaters), og deres altid varme velkomst, når jeg tog dem på. Nu er velour blevet moderne igen, og jeg hungrer efter et par velourbukser, som kan bringe mig samme kærlighed som mit originale Bilkakluns. Og hvor er nærmest at finde sådan et par klædelige bukser? Lala Berlin åbenbart. Den havde I ikke set komme, havde I det? Men se lige dem her. SE! De er langt over mit budget, men hold nu op. Wow. Jeg er blæst omkuld, og har nu hede, velourfyldte drømme. Hvad siger I? Er det endnu et velourmonster i en mere forførende udgave, eller gør de det også for jer?

 

Indlægget er skrevet i samarbejde med Milium.dk.

Røde velourbukser

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *