Antiklimaks

Jeg har afleveret min bachelor – deraf overskriften. Efter flere måneder i bachelorboblen er den nu ude af mine hænder, ved et tryk på en knap. Der kom ingen festfyrværkeri, ingen klapsalve, ingen synlig forandring – jeg sidder stadig herhjemme med morgenhår, et nøgent ansigt og den t-shirt jeg har sovet i. Som noget nyt har jeg bukser på i dag (cowboybukser, ikke de sædvanlige yogabukser), men de sprækkede for et par timer siden på inderlåret, og jeg har endnu ikke taget dem af.

Jeg tabte min mobil igår, og skærmen flækkede så aggressivt, at man ikke kan bruge touch mere; telefonen fungerer dog stadig. I dette øjeblik ringer min alarm, og jeg har ikke mulighed for at slukke den. (Nej, man kan ikke tage batteriet ud af den, jeg har været igennem alle tænkelige løsninger uden held.) Den ringer pt. på syvende minut, og jeg er ved at blive lettere sindssyg.

Ærlig talt sidder jeg med lidt en tom følelse. Jeg har sprunget boblen, og jeg havde nok forventet … Et eller andet. I morgen skal jeg mødes med nogle andre der er undsluppet bachelorkonceptet med livet i behold, og vi skal fejre det med sushi – dét tror jeg bliver den afslutning, jeg håbede på. Venter på.

Og nu er alarmen stoppet.

Antiklimaks

Overspringshandling | Ting til Libanon

 

Esprit

1 | 2 | 3 | 4

Der kommer ikke mange pip fra mig for tiden. Min bachelor skal afleveres på torsdag, og selvom  jeg så vidt muligt er ved at være i mål, så fylder det mere i hovedet end i hverdagen. Alt er skrevet, bortset fra mit abstract. Min kæreste har rettet den, og nu er turen kommet til min mor; det er virkelig dejligt at de gider bruge tid på at hjælpe med det! Jeg er for første gang i hele processen begyndt at blive lidt nervøs for opgaven. Om jeg kommer nok i dybden, eller kaster rundt med for mange forskellige teorier. Om det overhovedet er godt nok, det jeg har lavet.

Hvad gør man så ved sådanne destruktive tanker? Man finder på noget andet at lave. Og fordi jeg skal til Libanon med min svigerfamilie i år (har jeg overhovedet fortalt at jeg skulle det?), er jeg begyndt at kigge på, hvad jeg skal have med. Om dagen er der altid +30 grader, og jeg synes mildest talt at det er hårdt at gebærde mig i! Derfor har jeg fundet lidt lækre ting, jeg godt kunne bruge dernede; let, løst tøj, en cool bast-taske, og en fin fedora i strå. Sidst vi var afsted lånte jeg min kærestes søsters hat, og det var virkeligt rart at kunne dække hovedet lidt i alt den varme. Online shopping er og bliver bare den bedste overspringshandling – og når Esprit betaler for at jeg kan kigge på tøj, så siger jeg ja tak!

Overspringshandling | Ting til Libanon

Hej fra bachelorboblen

Jeg er meget fraværende for tiden på de fleste sociale medier, men især bloggen har jeg negliceret. Det er ikke fordi jeg ikke har siddet ved en computer, jeg laver faktisk stort set ikke andet for tiden. Jeg lever i en bachelorboble, og selvom jeg er god til at holde pauser og fri når jeg har fri, sidder opgaven hele tiden i baghovedet.

Min strategi for skrivningen har ellers været ganske god, og jeg synes faktisk at jeg har styr på det, selvom jeg har ret så frie tøjler i forhold til mig selv. Opgaven skal afleveres d. 1. juni og jeg har bestemt at jeg skal være færdig med at skrive d. 15. maj. Indtil da skriver jeg ret groft opgaven, og efter d. 15. kan jeg så rette, få kilder ført ordentligt på (ja, jeg er typen der ikke er god til at gøre sådan noget med det samme), bytte rundt på afsnit, og så videre. Jeg tror at de fleste består, så der er jeg ikke nervøs – man skal have misforstået noget ret grundlæggende eller vende opgaven helt på hovedet for at dumpe, så det gider jeg slet ikke bekymre mig om. Jeg tror også på, at jeg får den afleveret til tiden; jeg har aldrig nogensinde har afleveret en opgave for sent. Derfor handler det ikke om, om jeg når det, men hvor travlt jeg får til sidst. Det handler heller ikke om, om jeg dumper, men om hvilken karakter jeg får – og det går jeg ærlig talt ikke særlig højt op i.

Derfor er der ingen reelle bekymringer, men et ønske om at få banket opgaven færdig, fordi den hænger lidt som en grå sky over mig indtil den er afleveret. Og det var så det; et totalt antiklimaks. For jeg skal hverken aflevere på skolen eller forsvare opgaven – jeg kan sidde i min seng, trykke på en knap, og bum, så er det slut. En måneds tid efter får jeg en karakter, og såfremt jeg er bestået, har jeg en bachelor i psykologi. I mit hoved lyder det lettere sindssygt, og jeg forstår det nok ikke, inden jeg begynder på kandidaten efter sommer.

Så hej fra min bachelorboble – alt jeg tror jeg kan formå at skrive om de næste tre uger er bachelor, så hvis det interesserer jer, må I endelig sige til. Ellers er det ikke sikkert der er så meget lyd fra mig det næste stykke tid.

Hej fra bachelorboblen

En snak om menstruation med mine brødre

Jeg pralede i det her indlæg med, at mine brødre måtte vide alt om menstruation, fordi jeg ofte snakker højt om det. Men da jeg havde udgivet det, tænkte jeg alligevel på, hvor meget de mon i virkeligheden havde fanget – om de lukkede ørene, eller overhovedet fik svar på de ting de ikke vidste? Det måtte testes! Det sker i ovenstående video, som drengene var helt med på at lave.

Der er simpelthen ingen grund til at menstruation skal være et tabu, og her er mit forsøg på at bryde det. Som I kan se er mine brødre vildt nysgerrige, og spørger ind til en masse jeg ikke selv havde tænkt på at fortælle dem – for mig er det en selvfølge, for dem er det en helt anden verden. Det var både hyggeligt og sjovt at snakke om sådan et emne med dem, så prøv det af! Det skaber en god og åben stemning, og efter vi havde filmet fik vi delt en masse med hinanden. (Og pssst! Senere på ugen kommer der en video med fraklip, som også er vanvittigt sjovt!!)

En snak om menstruation med mine brødre

Hende den skøre plantedame

IMG_1360

Planter er det nye sort, sådan har det været i nogle år nu. Fine Emilie Foli skrev den anden dag, at planter er hjemmets øjenbryn, og det kunne for mig ikke beskrives mere rigtigt! De velkommer en i vinduerne, de giver liv til hjørnerne, de rammer hjemmet ind i en varme, en grøn gang kærlighed. Som I kan høre, er jeg også blevet ramt af plantekærligheden – i sådan en grad, at jeg ville elske, hvis lejligheden en dag lå på grænsen mellem studiebolig og jungle.

Læs også: Plantekærlighed

Min kæreste er dog ikke helt enig med mig i, at det ville være en god idé. Som alt ser ud lige nu, har jeg fået planteforbud; jeg skal stoppe med at hive planter ind i lejligheden i et stykke tid. Det er ikke med min gode vilje at gå med på den idé, men jeg har selvfølgelig fundet et smuthul; at tilføje planterne udenfor! Jeg har kigget og kigget, og forelsket mig noget så hovedkuls i denne her – en altankasse i etager. Når man ikke har så meget plads, kan man lige så godt se kubikmeter frem for kvadratmeter og plante opad! Så nu ønsker jeg mig i hvert fald altankasser – jeg mener, se lige hvor fine de faktisk er! – og så kan jeg altid tilføje planterne lidt senere.

Indlægget er skrevet i samarbejde med haveglad.dk

Hende den skøre plantedame

Noget om at møde gode mennesker

IMG_1631

I dag var lidt en træls dag. Efter nogle dejlige dage i Skave (som jeg kan fortælle om en anden dag), skulle jeg med toget til Aarhus igen i dag. Det er altid et større arrangement – med bil til Holstebro, tog til Herning, skifte i Herning, med bus fra Viby og så en gåtur – før jeg er hjemme. Jeg nåede kun at smide min kuffert og tunge taske, så skulle jeg køre vores bil på værksted for at se på noget med et termostat. Motoren hoppede vildt da jeg tændte bilen, og efter 700 meter ville den ikke mere. Lamper blinkede, bilen brummede, og jeg blev frustreret. Den ville hverken det ene eller det andet.

Vores forsikringsdame var virkeligt rar, og sendte Falck af sted; det kunne tage en time før de var der. Et suk, og jeg blev endnu engang frustreret. Et par minutter efter fik jeg en sms om, at han var der i løbet af et kvarter, og to minutter efter det, et opkald om at han var der om et øjeblik. Han var utroligt rar, og jeg følte mig straks bedre tilpas, da han ankom! Bilen og jeg endte hos Peugeot, og manden kørte – dog ikke så langt, for da jeg gik i blæst og regn hen mod min bus hjem, kunne jeg vinke til ham. I samme øjeblik ringede min telefon, og han spurgte om han ikke skulle køre mig hjem i stedet for. Faktisk skulle han den modsatte vej, men kunne ikke nænne at lade mig vandre i det vejr, og jeg er så taknemmelig – hans overskud gav mig overskud! Det er surt med en bil der er brudt sammen, og det er både besværligt og sikkert dyrt, men hvor er det altså rart med mennesker, som har overskud til at hjælpe!

Så venner – lad os please huske at være gode mennesker! Det er simpelthen det bedste man kan være.

Noget om at møde gode mennesker

Et gedemarked

IMG_3425

De sidste par måneder har min kæreste og jeg kigget på ny lejlighed. Jeg har kigget efter nye lejligheder på markedet cirka hver dag – gerne flere gange om dagen – og skrevet til mange. Vi har fået svar fra én – ÉN – person, som endda ville vise en lejlighed frem til os. Den virkede perfekt, bortset fra et ægte bybadeværelse (=meget småt og upraktisk), men vi fik den ikke. “Det betyder bare at vi snart finder noget bedre,” sagde min kæreste, og jeg tænkte ja selvfølgelig, han har jo ret!

Men vi har stadig ikke fundet noget. Det haster som sådan ikke, vi kan bo i vores lejlighed så længe jeg studerer, og det gør jeg altså lige et par år endnu, men vi vil så gerne tættere på byen og have noget større. Min mor er begyndt at snakke om at købe noget, og idéen er begyndt at sive ind i mit hoved – tænk at investere i stedet for at kaste med penge ud af vinduet! Tanken er meget fed, men reelt aner jeg intet om sådan noget. Hvad er forskellen på en andelslejlighed og en ejerlejlighed? Hvad skal man kigge efter? Hvor meget skal man ligge til udbetaling, og hvor finder man lige de penge? Skal vi i banken og være voksne, spørge om vi kan låne en masse penge? Jeg aner som sagt intet om det, men jeg gad virkeligt godt at finde noget snart. Det er seriøst et gedemarked at lede. Og lede. Og lede.

Et gedemarked

Min hverdagsmakeup | Video

En sød subscriber spurgte om jeg ikke kunne lave en makeupvideo med min hverdagsmakeup, så det har jeg gjort. Jeg har faktisk prøvet at lave sådan en video en gang før, men jeg synes ikke at det blev godt nok – og derfor er jeg også lidt spændt på hvad I synes om det her. Det er noget nyt for mig at lave, men det er helt sikkert noget jeg kunne finde på at lave igen, hvis der ellers er stemning for det!

Jeg bruger ikke vildt lang tid på makeup om morgenen, men nyder alligevel at fremhæve de gode træk og føle mig selv lidt ekstra. Det skal man have lov til! Når jeg går ind for at lægge makeup siger jeg altid at jeg skal “lave mit ansigt”, og min mor ryster på hovedet af det. Men forstår I hvad jeg mener? Jeg skal lige lave lidt magi, og så føler jeg mig lidt bedre tilpas – lidt mere klar til at take on the world.

Nu vil jeg tage op på uni, og senere i dag tager jeg hjem til Vest! Jeg er begyndt at lave stories på Instagram, selvom jeg hadede det lidt i starten (der var jo allerede Snapchat?!), så hop lige ind og kig med (carriethefairyy). Så kan I også følge mine dage i Skave, hvor jeg forhåbentligt skal filme en sjov video med mine brødre!

Min hverdagsmakeup | Video

Derfor ved mine brødre alt om menstruation

Processed with VSCO with hb2 preset

Jeg har aldrig været bleg for at snakke om de ting, der ellers er lidt pinlige – ikke som jeg husker det, i hvert fald. Menstruation er noget de fleste kvinder brokker sig over, og det har jeg også gjort mange gange. Mange! Men jeg formåede også at vende det til en fordel. En lille historie fra det virkelige liv: i 7./8. klasse gik vi i mange pauser hjem til min bedste veninde Maja, som boede tæt på skolen, og fik en skub-op-is eller bare en snak med hendes hund. Vi måtte egentligt ikke forlade skolen, men fandt på en fantastisk undskyldning; menstruation. Inden vi gik, sagde den ene af os, at den anden af os, var blødt igennem, og at vi selv kunne fikse det, hvis vi lige måtte gå. Læreren vi skulle have i timen efter pausen, var forstående hvis det var en kvinde, og blev meget pinlig berørt hvis det var en mand, så det fungerede hver eneste gang.

Måske er det siden dengang, at jeg har kunnet tale om det – menstruation blev lige pludseligt lidt en god ting. I 9. og 10. klasse gik jeg på en skole, hvor vi næsten kun var piger, og her var det let at tale om fx menstruation. Man kunne godt spørge højt i klassen, om nogen havde et bind eller en tampon man måtte låne uden det var underligt. Det hev jeg med mig på gymnasiet, hvor jeg ikke var bleg for at snakke menstruation med drengene – de var til gengæld ikke helt vilde med at høre om det.

Alligevel gjorde jeg det lidt til min mission at lære fyre omkring mig om menstruation. Drengene i klassen, min kæreste og mine brødre – alle blev ofre for min snak om menstruation. I virkeligheden tror jeg, at det er vigtigt for dem at høre fra en anden end en ekstern lærer en time i 7. og 8. klasse. Det kan godt være, at det ikke handler om deres krop, men det handler om deres mødre, søstre, veninder og kærester; og dem er det da godt at vide lidt om! Jeg tror ikke, at de selv spørger, hvis de undrer sig, så derfor snakker jeg bare. Og jeg synes det er rart, at kunne have en samtale om min krop, og faktisk blive forstået. Nogle gange et det bare godt at kunne brokke sig over kramper, snakke om forsinket menstruation, ikke at få panikangst hvis man bløder igennem. Det er naturligt, og det er der sgu ingen grund til at være så bange for.

Derfor ved mine brødre alt om menstruation

Youtube | Who’s most likely

Jeg havde det SÅ sjovt med både at filme denne her video og klippe den sammen, og jeg håber virkeligt at den også giver jer et smil på læben! Jeg stiller nogle “who’s most likely”-spørgsmål som vi derefter svarer på, så I kan lære os lidt at kende. Undskyld hvis vi larmer over hinanden, men det er faktisk super svært at filme tre mennesker sammen, hvor alt bliver hørt. Lad mig høre hvad I synes om det!

Vloggen fra min dag med de to tosser kan I se her!

Youtube | Who’s most likely