Kender du NaNoWriMo?

img_1824

Gør du? Jeg gjorde ikke, indtil igår. Jeg faldt over begrebet inde på Skrivekrampens blog, og lad mig nu lige forklare hvad det faktisk er; det står for National Novel Writing Month, og foregår hver november. Som nævnt en million gange herinde, så elsker jeg at skrive, og det er da et genialt projekt at gå i gang med!  Udfordringen er ikke bare at skrive løs i en måned, men at skrive en roman på 50.000 ord. Det er altså ca. 1600 ord om dagen, og i forhold til de sider jeg har skrevet indtil videre, ca. to sider pr. dag. Intenst!

Jeg vil gerne være med, men er allerede bagud. Derudover er min kæreste hjem fra Østrig i denne weekend, måske en weekend mere, hvis jeg er heldig, og til sidst har jeg semestrets første eksamen i november. Pyh. Jeg afviser ikke at tage udfordringen op, men vil heller ikke slå mig selv i hovedet over ikke at nå det. For mig handler det nok mere om at komme i gang med at skrive noget, om at planlægge det, frem for at sidde på sin flade røv og vente på at man får tid til at droppe alt andet og skrive. Man får ikke bare tid, man tager sig tid til det, og det er sgu en god udfordring til mig!

Skal I være med til NaNoWriMo, eller har I prøvet det før?

Kender du NaNoWriMo?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *