Helt ærligt | Fotoshoot med mig selv

I weekenden vågnede jeg op, og følte mig vildt godt tilpas. Jeg følte mig glad, taknemmelig, og så følte jeg mig smuk. Det var en fantastisk følelse, så jeg besluttede mig for at holde fast i den: Jeg tog derfor kameraet frem, og begyndte at tage billeder af mig selv. Jeg har ingen makeup på, og ikke rørt mit morgenhår eller skiftet fra sovetrøje – kun tilføjet en kimono. Og alligevel (eller måske netop derfor) er jeg mega glad for disse billeder! Jeg synes selv at jeg ser godt ud (skrid jantelov), lige præcis som jeg er.

Og det er lige præcis det, man kan få ud af at tage billeder af sig selv; holde fast i nogle følelser, gemme lidt at selvtilliden. Der er da ikke noget narcissistisk i at føle sig selv engang imellem – faktisk tror jeg at det er ganske sundt at hive følelsen af selvtillid frem fra tid til anden (hvis ikke altid, for hvorfor ikke?). En ven har sagt til mig “man må godt synes at man er noget, så længe man ikke synes at man er mere end andre”, og det synes jeg lige, at vi allesammen skal tænke lidt over. Så helt ærligt: Embrace jer selv!

Helt ærligt | Fotoshoot med mig selv

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *