• Personlig

    Hov hej

    Jeg havde nærmest glemt at jeg havde denne her side. Da jeg tænkte, at jeg ville kigge forbi, havde jeg glemt, hvordan jeg skulle logge ind. Ups. I virkeligheden foregår der en del føler jeg. De fine ord og historier, som jeg lige havde lukket ind i mit liv, er blevet sat på pause endnu engang. Hvorfor gør jeg det her i mod mig selv? Jo venner, nu skal I høre. Jeg er begyndt i praktik. I Holstebro. Mind you, at jeg bor i Århus. Derfor er mine hverdage i Skave hos min familie, så jeg undgår at skulle pendle, og det er en så fin løsning, selvom jeg savner…

  • Ord,  Personlig

    En forfatter er en der skriver

    “En forfatter er en, der skriver”. Det lyder helt vildt simpelt, og jeg har tit hørt eller læst det og tænkt okay, det er vi vel alle så. Men det er først nu, jeg rigtigt har smagt på det. ‘En der skriver’. Der er mange historier i mit hoved, og der er mange tanker der kredser om karakterer, plot, konflikter, smukke vendinger og metaforer, som en dag skal skrives ned. Og der kom fejlen: en dag. Det har jeg forstået nu. Jeg skriver stort set hver dag, og hver gang flere sider ad gangen. I denne her uge sidder jeg i en eksamenssky, så romanskriveriet er på standby for en stund,…

  • Aarhus,  Ord,  Personlig

    “Hvordan går det med Nymåne?”

    Sådan var der en der spurgte mig i weekenden. “Der sker ikke så meget,” svarede jeg, velvidende at denne blog, denne digitale notesbog, er blevet lagt i en skuffe herhjemme. Jeg tænker somme tider på den, men sjældent nok til rent faktisk at åbne skuffen og hive den op. Det er både ærgerligt og fint. Ærgerligt, fordi det er et godt sted at tømme hovedet (omend der er en stor del af det jeg ønsker at skrive ned, som ikke kan indgå her, da det er en offentlig notesbog, dagbog, whatever you wanna name it). Fint, fordi der er en masse andre ting der fylder før denne side. Det er blandt andet…

  • Helt ærligt,  Personlig

    #metoo

    Jeg delte igår en af mine “metoo” oplevelser på min instagram. Hvis det skulle være gået nogens næse forbi (på en eller anden mystisk måde), så er hashtagget #metoo blevet skabt, for at skabe fokus på, hvor stort et problem seksuelle overgreb og krænkelser er. Det er ikke en “kvindekampagne” som jeg har hørt nogle formulere det, men en måde at skabe opmærksomhed på et problem. Et kæmpestort problem. Jeg så Zara Larson skrive dette på sin twitter: Isn’t it strange how every woman knows someone who’s been sexually harassed but no man seem to know any harasser? Det ramte mig, og forhåbentligt også en masse andre. Vi kender jo ikke…

  • Personlig

    Glimmerlisten

    Jeg læste (eller hørte på lydbog) Hella Joofs bog Papmachereglen i sommerferien, og jeg har simpelthen ikke kunnet få flere af reglerne ud af hovedet siden. Ikke at de skal ud, de er vanvittigt gode, og det er kun godt at de sidder fast! En af reglerne i bogen hedder glimmerreglen, og til jer der ikke kender den, handler den om at putte glimmer på de gode ting i livet – store eller små. Altså et lille drys taknemmelighed på alt godt i livet, for at blive mere bevidst om alt det positive der sker. Jeg gør det somme tider i hovedet, men tænker at det måske er en god…

  • Personlig

    Sociale medier og seriøsitet

    Der er noget jeg engang imellem frygter enormt meget ved at skrive et sted som her, og ved at ligge videoer på youtube engang imellem. Jeg er nemlig helt vildt bange for, at det ikke virker seriøst. At JEG ikke virker seriøs. Når jeg læsser ud her, så er det jo et fristed med plads til mine tanker, det er slet ikke skrevet som jeg skriver, når jeg går i full-on forfattermode – det her er nærmere en monolog med en modtager, jeg forestiller mig er som en veninde. Problemet med fristedet er bare, at det er offentligt. Det dukker op, når man googler mit navn. Hvem skulle google mit…

  • Food,  Helt ærligt,  Personlig

    Helt ærligt | Min mad, jeg bestemmer

    Jeg har netop – igen – fået af vide, at det er godt jeg er 100% vegetar, og ikke en af de der ‘dobbeltmoralske personer, der ikke spiser kød, men fisk”. Der er lige et par ting jeg simpelthen bliver nødt til at tage op ved den her udtalelse! Man er ikke vegetar, hvis man spiser fisk – det hedder pescetar. Lad os please alle sammen udbrede kendskab til det ord, så der ikke er nogen, der antager, at nogle vegetarer spiser fisk: det gør vi ikke. Hvad er det dobbeltmoralske i at modificere sin kost? Hvis ikke man kender begrundelsen for at en anden har valgt noget mad fra,…

  • Personlig

    En rytme

    Jeg har svært ved at komme ind i en rytme igen – en rytme som både indebærer universitetet, at skrive, at træne, at meditere, at gøre rent og være praktisk, at slappe af med serier og youtube, selv at lave youtube, at ses med venner, at tage hjem til Vestjylland og se familien, at have ro på og samtidig være effektiv. I virkeligheden tror jeg godt at jeg kan balancere det, det hele handler bare om, at jeg bliver nødt til at sætte mig ned og skabe et overblik, i stedet for bare at give op på forhånd. Det er en underlig mekanisme, er det ikke? At når man skal,…

  • Personlig

    Røde velourbukser

    Hvordan jeg følte bukserne så ud, og hvordan bukserne nok egentligt så ud. I mange år ejede jeg et par joggingbukser i nervøs velour – ikke nogle så fancy som Juicy Couture, men fra intet ringere end Bilka. De var tudegrimme, jeg kunne godt se det, og bevægede mig sjældent ud i dem (ikke for andet end en snasket kurdisk på det lokale pizzaria dagen efter en god druktur). Ikke desto mindre ELSKEDE jeg dem! Jeg har ledt o v e r a l t , men kan ikke engang finde et billede med dem på, så meget blev de forbigået. Alle hadede det røde velourmonster, der snorrede sig rundt…

  • Personlig

    Ny start: kandidaten.

    Det er efterhånden noget tid siden jeg sidst har skrevet indlæg om livet på universitetet. Hvis nogle af jer læste med dengang, ville i vide, at jeg synes det har været hårdt at gå der – jeg har i lang tid slet ikke følt mig tilpas der (se evt. her, her eller her). Det har heldigvis ændret sig, i takt med at jeg prioriterede uni mindre; jeg kommer ikke til så mange forelæsninger, og slår ikke mig selv i hovedet over ikke at have læst hele pensum længere. Jeg har givet slip på en masse krav jeg havde til mig selv, og dermed har livet været lidt lettere. I virkeligheden var det ikke…