Jeg er stoppet på p-piller – hvad nu?

Jeg har taget p-piller siden jeg var 15 år, og da jeg bliver 23 i næste uge, er det næsten otte hele år. Hver eneste dag i otte år, bortset fra i menstruationsperioderne, har jeg taget en pille propfyldt med hormoner, kastet den i halsen og slugt den gladeligt. Den gav mig en utrolig punktlig menstruation, gjorde det let at følge med i hvornår menstruationen kom og gik, og så sørgede den selvfølgelig for, at jeg kunne undgå graviditet. Super smart, præcis som vi lærte i Uge 6 i 9. klasse.

Menmenmen – jeg tror bare ikke på det længere. Jeg tror ikke på, at jeg gør min krop en tjeneste ved at stoppe den med hormonpiller dagligt, tværtimod. Somme tider dukker der diskussioner op, hvor læger fortæller, at man altså ikke behøver at have menstruation mere end nogle gange om året – spring da over, det er da smartest! Jeg har læst og lyttet, men min sunde fornuft har hele tiden tænkt, at det da umuligt kan være sundt at undertrykke så naturlig en mekanisme i kroppen. Sådan har jeg tænkt noget tid. På den anden side har jeg dog også tænkt, at p-piller jo alligevel er det nemmeste; jeg har en fast kæreste, kondom er besværligt, blablabla. Men nu gider jeg ikke mere.

Jeg har opdaget at man kan bruge sin temperatur til at finde frem til, hvornår man er frugtbar. “Det er altså en meget usikker metode, og man bliver næsten helt sikkert gravid hvis man gør sådan!” hører jeg min biologilærer sige, men sådan forholder det sig åbenbart ikke helt, hvis man gør det rigtigt. Jeg har hentet appen Natural Cycles, købt et termometer, og er nu i gang med en helt ny metode til at 1) holde øje med min krop og 2) at beskytte mig mod graviditet. Der er intet unaturligt der skal ind i min krop – jeg måler bare min temperatur hver dag, og skriver det ind i appen. Det er pt. kun dag fem, så jeg kan indtil videre ikke fortælle så meget andet om det, end at jeg er glad.

Den sidste måned har jeg ikke taget p-piller, og nu venter jeg bare på min menstruation. Jeg har hørt mange historier om, at der kan gå lang tid inden den dukker op igen, når man har været på p-piller i mange år, men jeg bekymrer mig ikke – nu har jeg nemlig aflastet min krop på en måde, så den kan få lov at gøre sin ting. Dét tror jeg er sundest! Jeg vil opdatere om forløbet (min menstruation, temperaturer, appen, og lignende) til dem der er interesserede. Og skulle der være en enkelt af jer, der sidder med erfaringer omkring dette, så vil jeg være meget taknemmelig for at høre!

Jeg er stoppet på p-piller – hvad nu?

Emneskift

Jeg ved ikke helt, hvad jeg skulle skrive siden sidste gang. I det her indlæg var jeg sikker på at jeg skulle læse en af mine egne tekster op for andre, men det skete altså ikke. Der er flere grunde til det, og jeg har vist følt at jeg skulle forklare mig herinde  – men det er gået op for mig, at det skal jeg ikke. Det eneste I behøver at vide er, at det var fint for mig, og at jeg havde en hyggelig aften.

Anyways, det næste stykke tid vil jeg fylde på med studenterbilleder – min lillebror fik nemlig hue på igår. Det var endda mig der gav ham den på! Billederne af netop det, blev dog ikke synderligt fine, men der er mange andre gode. Her er nogle af dem.

Emneskift

Tør, tør ikke

I morges blev jeg gjort opmærksom på et event på Løve’s Bog og Vincafé i aften. “Åben poetisk scene”. Alle er velkomne til at komme og læse egne tekster op. Jeg skriver, det ved de af jer, der fra tid til anden kigger med herinde. Men en ting er at skrive tekster, en anden er at dele dem, og en helt tredje er at læse dem op for andre. Indtil videre har jeg bestemt, at jeg skal prøve, men jeg er allerede spændt og nervøs for at læse noget af mit skriveri højt, og måske lige så nervøs for ikke at turde det.

Men hvad pokker er der at miste? Jeg kender sikkert ingen derhenne – bortset fra hende jeg følges med – og jeg ser dem sikkert heller ikke igen. Så nu må jeg se, om jeg kan få printet min tekst ud (når jeg beslutter hvilken jeg vil have med, gud hvor bliver man selvkritisk!), så jeg er klar. Kryds fingre!

Tør, tør ikke

Typen der ikke orker opvasken

Ved at spise fra kasserollen sparer jeg i hvert fald en tallerken. At der så pt. står en blender, en anden gryde med låg, et syltetøjsglas, nogle knive, en ske og en skrællekniv, vælger jeg at se bort fra. Jeg har allerede støvet lejligheden af, banket tæpper, støvsuget og vasket, og føler simpelthen ikke at jeg behøver at mere nu, andet end at ligge på sofaen uden bukser, med reality-tv og efterhånden kold, vegansk mac’n cheese.

Jeg ville gerne dele opskriften med jer, men den er helt ærligt ret improviseret. Jeg kan dog fortælle ingredienserne, men hvor lidt eller meget, kommer altså an på en prøve. Kogte gulerødder og kartofler, noget af det kogte vand derfra, havregryn, gærflager, salt, peber, paprika, hvidløgspulver. Det hele skal i en blender, og blendes indtil det har en lækker konsistens. Husk at smage til! Ærligt, det er så godt.

Typen der ikke orker opvasken

Den anden stemme

Helt overordnet set er jeg egentligt et ganske selvsikkert menneske. En klog kvinde sagde engang “det har jeg ikke gjort før, så det kan jeg helt sikkert”, og det er måske mit yndlingsmotto. Hvis man ikke engang har forsøgt, hvorfor så overbevise sig selv om, at man ikke kan? Pippi Langstrømpe vidste altså hvad hun talte om.

Det er nok også derfor jeg har haft en rolig periode i bachelorperioden, sammenlignet med andre. Jeg skal nok bestå, jeg skal nok få den færdig, ingen grund til panik! Jeg er sikker på at jeg er dygtig til mange ting, og jeg er ofte blevet beskrevet som en der hviler i sig selv, fordi jeg ikke bekymrer mig, jeg kan jo sagtens. For meget hybris? Måske.

Alligevel er jeg ikke foruden den anden stemme. Jeg tror alle kender den – stemmen der trækker os ned frem for op. For hvad nu hvis jeg ikke er så dygtig som jeg går rundt og tror, hvad nu hvis jeg bilder mig selv noget ind, som i andres virkelighed er både arrogant og absurd? Hvad nu hvis jeg tror jeg er interessant, et godt menneske, kreativ og dygtig til at skrive, og at andre er dybt uenige? At jeg har bygget et fint billede op af mig selv, for hvad får man ud af det modsatte, men at det billede er ren konstruktion uden realisme? Den kommer ikke så tit, men den lever, den anden stemme, og den gør ondt. Den har rede dybt inde i den inderste krog af hjernen, og jeg ønsker for alt i verden at den ikke har ret. At alt hvad den er lavet af er usikkerhed, ikke sandhed. Men man ved jo aldrig…

Den anden stemme

Antiklimaks

Jeg har afleveret min bachelor – deraf overskriften. Efter flere måneder i bachelorboblen er den nu ude af mine hænder, ved et tryk på en knap. Der kom ingen festfyrværkeri, ingen klapsalve, ingen synlig forandring – jeg sidder stadig herhjemme med morgenhår, et nøgent ansigt og den t-shirt jeg har sovet i. Som noget nyt har jeg bukser på i dag (cowboybukser, ikke de sædvanlige yogabukser), men de sprækkede for et par timer siden på inderlåret, og jeg har endnu ikke taget dem af.

Jeg tabte min mobil igår, og skærmen flækkede så aggressivt, at man ikke kan bruge touch mere; telefonen fungerer dog stadig. I dette øjeblik ringer min alarm, og jeg har ikke mulighed for at slukke den. (Nej, man kan ikke tage batteriet ud af den, jeg har været igennem alle tænkelige løsninger uden held.) Den ringer pt. på syvende minut, og jeg er ved at blive lettere sindssyg.

Ærlig talt sidder jeg med lidt en tom følelse. Jeg har sprunget boblen, og jeg havde nok forventet … Et eller andet. I morgen skal jeg mødes med nogle andre der er undsluppet bachelorkonceptet med livet i behold, og vi skal fejre det med sushi – dét tror jeg bliver den afslutning, jeg håbede på. Venter på.

Og nu er alarmen stoppet.

Antiklimaks

Overspringshandling | Ting til Libanon

 

Esprit

1 | 2 | 3 | 4

Der kommer ikke mange pip fra mig for tiden. Min bachelor skal afleveres på torsdag, og selvom  jeg så vidt muligt er ved at være i mål, så fylder det mere i hovedet end i hverdagen. Alt er skrevet, bortset fra mit abstract. Min kæreste har rettet den, og nu er turen kommet til min mor; det er virkelig dejligt at de gider bruge tid på at hjælpe med det! Jeg er for første gang i hele processen begyndt at blive lidt nervøs for opgaven. Om jeg kommer nok i dybden, eller kaster rundt med for mange forskellige teorier. Om det overhovedet er godt nok, det jeg har lavet.

Hvad gør man så ved sådanne destruktive tanker? Man finder på noget andet at lave. Og fordi jeg skal til Libanon med min svigerfamilie i år (har jeg overhovedet fortalt at jeg skulle det?), er jeg begyndt at kigge på, hvad jeg skal have med. Om dagen er der altid +30 grader, og jeg synes mildest talt at det er hårdt at gebærde mig i! Derfor har jeg fundet lidt lækre ting, jeg godt kunne bruge dernede; let, løst tøj, en cool bast-taske, og en fin fedora i strå. Sidst vi var afsted lånte jeg min kærestes søsters hat, og det var virkeligt rart at kunne dække hovedet lidt i alt den varme. Online shopping er og bliver bare den bedste overspringshandling – og når Esprit betaler for at jeg kan kigge på tøj, så siger jeg ja tak!

Overspringshandling | Ting til Libanon

Hej fra bachelorboblen

Jeg er meget fraværende for tiden på de fleste sociale medier, men især bloggen har jeg negliceret. Det er ikke fordi jeg ikke har siddet ved en computer, jeg laver faktisk stort set ikke andet for tiden. Jeg lever i en bachelorboble, og selvom jeg er god til at holde pauser og fri når jeg har fri, sidder opgaven hele tiden i baghovedet.

Min strategi for skrivningen har ellers været ganske god, og jeg synes faktisk at jeg har styr på det, selvom jeg har ret så frie tøjler i forhold til mig selv. Opgaven skal afleveres d. 1. juni og jeg har bestemt at jeg skal være færdig med at skrive d. 15. maj. Indtil da skriver jeg ret groft opgaven, og efter d. 15. kan jeg så rette, få kilder ført ordentligt på (ja, jeg er typen der ikke er god til at gøre sådan noget med det samme), bytte rundt på afsnit, og så videre. Jeg tror at de fleste består, så der er jeg ikke nervøs – man skal have misforstået noget ret grundlæggende eller vende opgaven helt på hovedet for at dumpe, så det gider jeg slet ikke bekymre mig om. Jeg tror også på, at jeg får den afleveret til tiden; jeg har aldrig nogensinde har afleveret en opgave for sent. Derfor handler det ikke om, om jeg når det, men hvor travlt jeg får til sidst. Det handler heller ikke om, om jeg dumper, men om hvilken karakter jeg får – og det går jeg ærlig talt ikke særlig højt op i.

Derfor er der ingen reelle bekymringer, men et ønske om at få banket opgaven færdig, fordi den hænger lidt som en grå sky over mig indtil den er afleveret. Og det var så det; et totalt antiklimaks. For jeg skal hverken aflevere på skolen eller forsvare opgaven – jeg kan sidde i min seng, trykke på en knap, og bum, så er det slut. En måneds tid efter får jeg en karakter, og såfremt jeg er bestået, har jeg en bachelor i psykologi. I mit hoved lyder det lettere sindssygt, og jeg forstår det nok ikke, inden jeg begynder på kandidaten efter sommer.

Så hej fra min bachelorboble – alt jeg tror jeg kan formå at skrive om de næste tre uger er bachelor, så hvis det interesserer jer, må I endelig sige til. Ellers er det ikke sikkert der er så meget lyd fra mig det næste stykke tid.

Hej fra bachelorboblen

En snak om menstruation med mine brødre

Jeg pralede i det her indlæg med, at mine brødre måtte vide alt om menstruation, fordi jeg ofte snakker højt om det. Men da jeg havde udgivet det, tænkte jeg alligevel på, hvor meget de mon i virkeligheden havde fanget – om de lukkede ørene, eller overhovedet fik svar på de ting de ikke vidste? Det måtte testes! Det sker i ovenstående video, som drengene var helt med på at lave.

Der er simpelthen ingen grund til at menstruation skal være et tabu, og her er mit forsøg på at bryde det. Som I kan se er mine brødre vildt nysgerrige, og spørger ind til en masse jeg ikke selv havde tænkt på at fortælle dem – for mig er det en selvfølge, for dem er det en helt anden verden. Det var både hyggeligt og sjovt at snakke om sådan et emne med dem, så prøv det af! Det skaber en god og åben stemning, og efter vi havde filmet fik vi delt en masse med hinanden. (Og pssst! Senere på ugen kommer der en video med fraklip, som også er vanvittigt sjovt!!)

En snak om menstruation med mine brødre